En munk i et kloster vil så utrolig gerne være “oplyst”. At være oplyst er en helt særlig ting, som kun meget meget få mennesker opnår. (Nogle mener at f.eks. at Buddha, Jesus, Thich Nhat Hahn, Eckart Tolle er oplyste mennesker).
Nå men denne munk havde sat sig for at blive oplyst, så han mediterede som en gal. Mange timer om dagen!
En dag kom hans mester og satte sig ved siden af ham og spurgte munken om hvad han lavede.

Munken svarede, at han mediterede. Mesteren spurgte: Men hvorfor? Og munken svarede: Fordi jeg vil være oplyst. Mesteren sagde ikke noget til det, men rejste sig og gik igen.
Munken mediterede videre. Mesteren kom tilbage og satte sig igen ved siden af munken. Han havde denne gang medbragt en lille træklods, som han ihærdigt gav sig til at pudse på.
Det var ikke nemt for munken at koncentrere sig og til sidst spurgte han sin mester: Hvad laver du?
Mesteren svarede: Jeg pudser på en træklods. Men hvorfor, ville munken vide. Fordi, jeg vil gerne, at den bliver til en diamant.
…..

Træklodsen blev jo nok aldrig nogensinde til en diamant, ligeså lidt som munken blev oplyst af al sin meditation. Alligevel kan vi bruge store resourcer på, at ville være noget andet end det vi er.
Du er allerede det, du gerne vil være.
Det betyder ikke, at vi ikke skal forfølge vore drømme og arbejde på, at de lykkes. Vi skal bare være opmærksomme på, at være tilstede i nuet og opmærksomme på den kvalitet og de nuancer, der ligger lige nu og her.
Så livet ikke bliver ventetid, men istedet levet i alle dets facetter.

Saltkarret.

Der er det her gamle billede, der handler om et kar, med noget vand i. Der er kommet meget salt i vandet, så det er udrikkeligt. Så hvad gør jeg med vandet, jeg ikke kan drikke. Når først saltet er blandet i vandet kan jeg ikke fjerne det.
Men jeg kan hælde mere vand i karret. Meget mere. Så saltopløsningen til sidst bliver så let, at vandet faktisk kan drikkes.

Der ér lidelse i mit liv. Det er et grundvilkår. Ting, der ikke gik, som jeg håbede. Kære, som jeg mistede af den ene eller anden grund. Sygdom. Utilfredshed. Skuffelser. Ondt i knæet. Stress. 4 kg for meget.
Jeg kan nemt komme til at gå og vente på, at det hele bliver bedre. At lidelsen forsvinder. Når jeg er ovre denne periode, bliver det hele bedre. Når jeg får en kæreste, bliver alting bedre. Når jeg får styr på den have, kan jeg ånde lettet op.

Lidelsen

Men lidelsen slipper jeg ikke af med – eller – jeg véd i hvert fald ikke om jeg gør. Der kan faktisk også ske det, at der bliver mere af den.
Men lige nu – her midt i alle de besværlige ting – er der en masse, der er værd at lægge mærke til. Hvordan kaffen, der står her ved siden af computeren, smager. Sollyset, der falder ind på træerne udenfor. Min vejrtrækning og min krop. Der er hele tiden noget at iagttage her i øjeblikket.
Når jeg opmærksom på nuet, folder øjeblikket sig ud. Med alle dets nuancer. Når jeg er tilstede lige her, er jeg ikke opmærksom på de besværlige ting, som tager mit humør. I stedet er jeg tilstede i det liv jeg har lige nu – helt ned i detaljen. Og det gør mig faktisk glad.
Vi er gladest når vi er tilstede i nuet.
Så at være tilstede i det her øjeblik, er at hælde mere vand i karret. Flytte fokus til det, der er lige nu. Opleve nuancerne. Lydene. Luften i mod huden.
Være i kontakt.
Forbundet.

Gautama Siddharta sidder som helt ung med til møderne hos sin far kongen. Vi er i Indien for 2600 år siden. Kongen er optaget af, at sønnen deltager i møderne med magthaverne, så han kan få en fornemmelse for det politiske og økonomiske system.
Så han lægger øre til mange diskussioner om, hvordan den ene og anden forandring skal laves, for at få et bedre samfund.

Og det er her på disse møder, at Gautama når til flg. erkendelse: Når alt kommer til alt er vi først og fremmest interesseret i at mele vores egen kage, fastholde vores egen position og konsolidere os. Først derefter kan vi måske gå med til en smule forandring.
Især fordi glemmer at se, at vi er en del af en sammenhæng og ikke hver i sær en afgrænset ø.

Og han indså, at reel forandring kommer indefra. Indefra det enkelte menneske. At vi bliver nød til at udvikle vores evne til at se sammenhænge, både i os selv, men også hos andre. At alt jeg siger og gør, har en effekt. At det aldrig er ligemeget hvad jeg tænker, siger eller handler.

Derfor blev Gautamas vej ikke som konge ( til hans fars store ærgelse). Men istedet som åndelig leder, hvor han hele tiden udviklede på evnen til at være reflekterende, opmærksom, empatisk og medfølende. I dag ville vi måske sige, at han udviklede sin frontallapper meget effektivt.

I følge legenden mediterede Gautama sig en nat til fuld oplysning.
Altså noget i retning af at kunne gennemskue det hele!
Han blev herefter kaldt “Den Oplyste”, hvilket på det gamle indiske sprog sanskrit hedder Buddha.

Der var engang

2 munke der var ude at gå. De tilhørte en orden, i hvilken det var strengt forbudt at røre ved kvinder.
På deres vandring skulle de krydse en flod med en ret stærk strøm.
Da de kommer ned til flodbredden, står der en kvinde, som også skal krydse floden, men som ikke har mod på det, pga. den stærke strøm
Den ene munk tager hende resolut op på sine skuldre og bærer hende over. Han sætter hende på bredden og de 2 munke går videre.
Den anden munks sind er i oprør!! Hvordan kunne han dog gøre det? Han véd da, at det er forbudt? Tænk, hvis nogen så os? Hvad skal jeg gøre? Sige det til ham? Sige det til vores mester? Fortie det? Hvordan kunne han dog? Åhh nej!

Og først da de

ved aftenstid når frem til det kloster, hvor de skal overnatte, tager han mod til sig og konfronterer den ulydige munk: Hvordan kunne du dog gøre det? Du ved da, at vi ikke må røre ved kvinder, og du bar hende på dine skuldre??
Ja, svarer munken. Det er rigtigt. Men jeg satte hende fra mig på bredden.
Du har båret på hende hele dagen!

Kender du til at bære på noget hele dagen, som i virkeligheden er fuldstændig spildt energi?

I zen er “Letting Go” en kernesætning. Vi lærer at give slip, for til gengæld at skabe fokus på nogle meget mere meningsfyldte ting.
Her i yoga og mindfulness er det, bl.a. det vi arbejder med – at give slip!
Og den gode nyhed er, at det kan du med noget træning faktisk blive rigtig god til.

Læs også hvad vi i zenbusiness, kan gøre for dine dig og dine medarbejdere.

Det burde være det nemmeste i hele verden! At sætte mig på en stol eller en pude, lukke øjnene og bare være ved vejrtrækningen, kroppen og sanserne.
Når jeg nu véd, hvor meget godt, det gør for mig. Hvor lettet jeg føler mig bagefter. Og mit humør er næsten altid en hel del bedre.
Og det behøver kun at tage 10 – 15 minutter. Eller 5!
Og alligevel er det vildt svært.

Her er nogle af grundene:

1. Vi er opdraget gennem hele livet til at være aktive, at være igang, og meditation er det modsatte.
2. Det er svært fordi det måske endnu ikke er en vane. At danne nye vaner tager tid.
3. Det er svært fordi det nogle gange kan føles vanvittigt kedeligt!
4. Det er svært fordi der er så mange andre ting, jeg lige kunne gøre. Se om sker noget spændende på facebook. Få kigget på det afløb, nu hvor jeg alligevel ikke skal andet. Lave en kop kaffe. Tjekke facebook igen.
5. Det er svært fordi vores hjerne er wired til at blive stimuleret og det kræver meget at underkende det, og bare sæt mig uden stimuli udefra.
6. Det kan være svært fordi jeg nogle gange kommer igennem stærke følelser, som det kan være svært at være i. Hvis jeg er i en svær periode i mit liv, er det ekstra svært at meditere. Paradoksalt nok, er det der, hvor jeg har allermest brug for det.

Så jeg må huske mig selv på, hvor godt det er for mig. Og så sætte mig. På trods af alle undskyldningerne for ikke at gøre det.

Meditation som praktisk øvelse.
Nede på klosteret, hvor jeg bliver trænet og undervist, står der på dørene: Please, close the door mindful. Altså, i stedet for at drøne igennem og lade døren smække i bag mig, skal jeg vende mig om og lukke døren.
Hvorfor?
For at træne opmærksomheden i øjeblikket. At gøre det, jeg er i gang med lige nu ordentligt! Selvfølgelig er jeg på vej et eller andet sted hen, når jeg går igennem døren. På vej hen at spise i stilhed. På vej ind i meditationshallen. På vej til mit værelse. Men lige nu er jeg altså igang med at gå igennem døren og det skal jeg være til stede i. Ligesom jeg er tilstede i tandbørstningen, tilstede i samværet med mine kære, tilstede i at skrive dette indlæg. Og ja, der ligger masser af opgaver og venter på mig på to-do-listen, men lige nu skriver jeg dette indlæg.
Så multitasking er ikke rigtigt et plusord her. Multitasking handler om ikke at være tilstede, flere steder på én gang. Vi kan faktisk kun have vores opmærksomhed ét sted af gangen og derfor er det så vigtigt, at vi bliver bevidste om, hvorhenne vores opmærksomhed så er.

Er den her? Eller alle mulige andre steder?

Det, der er det centrale i zen, er træningen.
Hvis jeg vil være i god fysisk form er jeg nød til at træne.
Hvis jeg vil forbedre min koncentration og fokus, er jeg nød til at træne mit sind i at være opmærksomt. Det gør jeg gennem øvelser, som den, jeg lige har beskrevet, og andre nærværsøvelser.
Jeg kan beslutte mig for at når jeg kører bil, vil jeg have slukket radio og i stedet fokusere på køreturen. Eller når jeg er i bad, kan jeg være opmærksom på de varme dråber i mod min hud, så jeg ikke går glip af badet, af øjeblikket.

Og som basis for træningen ligger meditation. Det er i meditationen, at jeg træner min opmærksomhed. Og jo mere jeg gør det, jo stærkere bliver min evne til at kalde opmærksomheden tilbage til nuet og rent faktisk blive der.