2600 år gamle tanker om forandring og sammenhæng

Af 21. september 2018 zen mind

Gautama Siddharta sidder som helt ung med til møderne hos sin far kongen. Vi er i Indien for 2600 år siden. Kongen er optaget af, at sønnen deltager i møderne med magthaverne, så han kan få en fornemmelse for det politiske og økonomiske system.
Så han lægger øre til mange diskussioner om, hvordan den ene og anden forandring skal laves, for at få et bedre samfund.

Og det er her på disse møder, at Gautama når til flg. erkendelse: Når alt kommer til alt er vi først og fremmest interesseret i at mele vores egen kage, fastholde vores egen position og konsolidere os. Først derefter kan vi måske gå med til en smule forandring.
Især fordi glemmer at se, at vi er en del af en sammenhæng og ikke hver i sær en afgrænset ø.

Og han indså, at reel forandring kommer indefra. Indefra det enkelte menneske. At vi bliver nød til at udvikle vores evne til at se sammenhænge, både i os selv, men også hos andre. At alt jeg siger og gør, har en effekt. At det aldrig er ligemeget hvad jeg tænker, siger eller handler.

Derfor blev Gautamas vej ikke som konge ( til hans fars store ærgelse). Men istedet som åndelig leder, hvor han hele tiden udviklede på evnen til at være reflekterende, opmærksom, empatisk og medfølende. I dag ville vi måske sige, at han udviklede sin frontallapper meget effektivt.

I følge legenden mediterede Gautama sig en nat til fuld oplysning.
Altså noget i retning af at kunne gennemskue det hele!
Han blev herefter kaldt “Den Oplyste”, hvilket på det gamle indiske sprog sanskrit hedder Buddha.

Frank

Forfatter Frank

Flere indlæg af Frank