Monthly Archives

august 2018

De 2 munke

Af | zen mind

Der var engang

2 munke der var ude at gå. De tilhørte en orden, i hvilken det var strengt forbudt at røre ved kvinder.
På deres vandring skulle de krydse en flod med en ret stærk strøm.
Da de kommer ned til flodbredden, står der en kvinde, som også skal krydse floden, men som ikke har mod på det, pga. den stærke strøm
Den ene munk tager hende resolut op på sine skuldre og bærer hende over. Han sætter hende på bredden og de 2 munke går videre.
Den anden munks sind er i oprør!! Hvordan kunne han dog gøre det? Han véd da, at det er forbudt? Tænk, hvis nogen så os? Hvad skal jeg gøre? Sige det til ham? Sige det til vores mester? Fortie det? Hvordan kunne han dog? Åhh nej!

Og først da de

ved aftenstid når frem til det kloster, hvor de skal overnatte, tager han mod til sig og konfronterer den ulydige munk: Hvordan kunne du dog gøre det? Du ved da, at vi ikke må røre ved kvinder, og du bar hende på dine skuldre??
Ja, svarer munken. Det er rigtigt. Men jeg satte hende fra mig på bredden.
Du har båret på hende hele dagen!

Kender du til at bære på noget hele dagen, som i virkeligheden er fuldstændig spildt energi?

I zen er “Letting Go” en kernesætning. Vi lærer at give slip, for til gengæld at skabe fokus på nogle meget mere meningsfyldte ting.
Her i yoga og mindfulness er det, bl.a. det vi arbejder med – at give slip!
Og den gode nyhed er, at det kan du med noget træning faktisk blive rigtig god til.

Læs også hvad vi i zenbusiness, kan gøre for dine dig og dine medarbejdere.

Hvorfor er det så svært tage sig sammen til at meditere?

Af | zen mind

Det burde være det nemmeste i hele verden! At sætte mig på en stol eller en pude, lukke øjnene og bare være ved vejrtrækningen, kroppen og sanserne.
Når jeg nu véd, hvor meget godt, det gør for mig. Hvor lettet jeg føler mig bagefter. Og mit humør er næsten altid en hel del bedre.
Og det behøver kun at tage 10 – 15 minutter. Eller 5!
Og alligevel er det vildt svært.

Her er nogle af grundene:

  1. Vi er opdraget gennem hele livet til at være aktive, at være igang, og meditation er det modsatte.
  2. Det er svært fordi det måske endnu ikke er en vane. At danne nye vaner tager tid.
  3. Det er svært fordi det nogle gange kan føles vanvittigt kedeligt!
  4. Det er svært fordi der er så mange andre ting, jeg lige kunne gøre. Se om sker noget spændende på facebook. Få kigget på det afløb, nu hvor jeg alligevel ikke skal andet. Lave en kop kaffe. Tjekke facebook igen.
  5. Det er svært fordi vores hjerne er wired til at blive stimuleret og det kræver meget at underkende det, og bare sæt mig uden stimuli udefra.
  6. Det kan være svært fordi jeg nogle gange kommer igennem stærke følelser, som det kan være svært at være i. Hvis jeg er i en svær periode i mit liv, er det ekstra svært at meditere. Paradoksalt nok, er det der, hvor jeg har allermest brug for det.

Så jeg må huske mig selv på, hvor godt det er for mig. Og så sætte mig. På trods af alle undskyldningerne for ikke at gøre det.

Hvorfor skal jeg meditere?

Af | Zen-mind

Hvorfor bruge tid på meditation hver dag?
1. Fordi meditation er den perfekte modvægt til vores alt for travle hverdag. Vi meditere for at få et reelt break fra planlægningen, bekymringerne og den vanvittige fart, vi har på i vores kultur. I meditationen restituerer du hurtigt og bliver klar i hovedet.

2. Det er godt for dig! Undersøgelse efter undersøgelse viser at meditation reducerer stress, sænker blodtryk, booster immunforsvaret og skaber en grundlæggelse følelse af velvære.

3. Meditation kan være temmelig interessant. Vi kan opnå indsigt i vores krop, sind og følelser, blive mere opmærksom på vores vanetænkning og nå mere ind til, hvad der virkelig betyder noget for os.

4. Når du sidder, kommer du i kontakt med både det gode og det besværlige i dit liv, hele spektret af oplevelser. Du lader ting komme og gå og udvikler et balanceret sind, hvor du ikke lader dig rive med.
5. En gammel hund KAN lære nye tricks (måske lige bortset fra min nabos hund!!) Meditation er træning af sindet. I dag ved vi at du bliver, hvad du tænker og i meditationen kan du “re-wire” din hjerne.
Glem talemåden med at du ikke kan ændre dig. Du KAN ændre dine tankemønstre!!

Sid gerne hver dag i 10 – 30 minutter.
Du har adgang til alle mine indtalte meditationer her på Yomino og her kan du også se videoer om meditation.