Du er allerede det, du gerne vil være!

Af 3. oktober 2018 oktober 5th, 2018 zen mind

En munk i et kloster vil så utrolig gerne være “oplyst”. At være oplyst er en helt særlig ting, som kun meget meget få mennesker opnår. (Nogle mener at f.eks. at Buddha, Jesus, Thich Nhat Hahn, Eckart Tolle er oplyste mennesker).
Nå men denne munk havde sat sig for at blive oplyst, så han mediterede som en gal. Mange timer om dagen!
En dag kom hans mester og satte sig ved siden af ham og spurgte munken om hvad han lavede.

Munken svarede, at han mediterede. Mesteren spurgte: Men hvorfor? Og munken svarede: Fordi jeg vil være oplyst. Mesteren sagde ikke noget til det, men rejste sig og gik igen.
Munken mediterede videre. Mesteren kom tilbage og satte sig igen ved siden af munken. Han havde denne gang medbragt en lille træklods, som han ihærdigt gav sig til at pudse på.
Det var ikke nemt for munken at koncentrere sig og til sidst spurgte han sin mester: Hvad laver du?
Mesteren svarede: Jeg pudser på en træklods. Men hvorfor, ville munken vide. Fordi, jeg vil gerne, at den bliver til en diamant.
…..

Træklodsen blev jo nok aldrig nogensinde til en diamant, ligeså lidt som munken blev oplyst af al sin meditation. Alligevel kan vi bruge store resourcer på, at ville være noget andet end det vi er.
Du er allerede det, du gerne vil være.
Det betyder ikke, at vi ikke skal forfølge vore drømme og arbejde på, at de lykkes. Vi skal bare være opmærksomme på, at være tilstede i nuet og opmærksomme på den kvalitet og de nuancer, der ligger lige nu og her.
Så livet ikke bliver ventetid, men istedet levet i alle dets facetter.