Meditationskursus
Jeg glæder mig meget til igen at lave dette grundige meditationskursus, hvor jeg både får formidlet en masse viden omkring meditation, mindfulness og zen og du får afprøvet og lært flere forskellige vinkler på det at meditere og være tilstede i øjeblikket.
Kurset bygger på den mindfulness og zen-træning, som jeg selv har trænet og fået overleveret i et zenkloster igennem mange ophold gennem de sidste 10 år.
Det er det, jeg i dag tager udgangspunkt i; I mine foredrag og i min coaching.
Ring endelig til mig, hvis du er i tvivl om det er noget for dig
4068 9961
Bedste hilsner FrankP
Lørdag d. 29. april fra 10 – 16
Meditation er det mest effektive middel mod stress, tankemylder og negative tanker.
Meditation påvirker meget hurtigt dit overskud, overblik og glæde.
Her er kurset, hvor du kan komme igang med det.
Kurset kører over 6 timer
Program
10 – 11 Intro og første meditation. Begrebsafklaring. Hvorfor vi tænker så meget.
11 – 12 Tilstedeværelse i øjeblikket; Hvad er det?
12 – 13 Frokost ( som består af en frisklavet sandwich fra den lokale bager.)
13 – 15 Gåtur i stilhed – vi træner nærvær i fantastiske Rebild Bakker
15 – 16 Praktiske konkrete anvisninger til at få din egen meditationsrutine til at køre fremadrettet.
Der vil være pauser for hver time og undervisningsflowet er tilrettelagt sådan, at du ikke brænder helt sammen inden klokken er 16 🤓
Pris 1195,-
Men altså?
Kan man virkelig komme i gang med at meditere, bare fordi man har taget et enkelt kursus.
Ja! Det kan man faktisk. Jeg møder af og til mennesker, som har været på et af mine tidligere dagkurser for adskillige år siden, som stadig har gang i meditationen og for hvem det er blevet en hel naturlig og nødvendig del af hverdagen.
Skal man ikke tro rigtig meget på det, før det virker?
Næ – du skal bare gøre det. Ligesom når du løber en tur. Det gør noget godt for kroppen. Hvad enten du tror på det eller ej. Meditation gør noget godt for din hjerne.
Skal man sidde i det der Lotus-stilling, hvor man nærmest brækker benene?
Nope. Du kan sidde på en stol, hvis du har lyst. I centret er der mulighed for sidde på mange forskellige måder. Jeg fortæller om det i introduktionen.
Er det ikke ret spirituelt?
Meditationen, som du lærer den af mig, er ikke spirituel. Hvis du gerne vil den vej, er meditationen et supergodt redskab til det, men på dette kursus er det spirituelle fraværende.
Hvad er succeskriteriet for at meditation kommer til at gøre en forskel i min hverdag?
Succeskriteriet er, at du skal meditere 5 – 7 gange i ugen. Det kan bare være 8 – 15 minutter hver gang. Så vil du i løbet af meget få uger mærke en forskel.
Kan alle lære det?
Ja!