Når du vil sige noget

Af 18. maj 2018 juni 18th, 2018 Zen-mind

Der er vanvittig meget kommunikation omkring os hele tiden, og en måde at få tankemylderet ned på, er at reducere vores egen talestrøm.
Dernæst kan vi slukke for bilradioen, facebook, lægge telefonen lidt væk, og opdage hvor meget ro vi kan give os selv og vore nærmeste.

Mindfulness handler om opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet – opmærksomhed på kroppen, sindet, omgivelserne, og opmærksomhed på ens egne impulser.
Når du tænder bilradioen, tjekker facebook en ekstra gang, har fjernsynet til at køre i baggrunden og laver kaffe selvom du ikke trænger til kaffe, kan det være interessant at spørge sig selv:

Hvorfor?
Det kan være enormt givende at have opmærksomheden på impulserne, og spørge sig selv: ” Hvorfor gør jeg det jeg gør?”
Når jeg føler trang til at sige noget. Hvorfor vil jeg sige noget nu? Bidrager det til noget eller er det bare støj?
Når du vil sige noget, kan du prøve at lade det du vil sige, gå igennem disse tre porte først:
Ved du, at det du vil sige er rigtigt?
Er det du vil sige nødvendigt?
Er det du vil sige venligt?
Hvis du kan sige ja til de tre spørgsmål, kan du sige det du havde tænkt. 🙂