Efterårsretreat på Livø

Ro, fordybelse, indsigt.
Oplev hvad 4 dage med meditationer, undervisning i mindfulness, gåture og måltider i stilhed, kan gøre for dig.
Lær om, og oplev meditationens væsen, tilstanden hvor du for en tid har lagt dine ønsker væk og i stedet er til i øjeblikket.
Retreatet bygger meget nøje på dagligdagen i eiab og på Thich Nhat Hanhs lære.

Livø er en fantastisk ø. Jeg har været der mange gange og bliver hver gang slået af roen, naturen og stilheden der er på den lille ø. Vi bor i bygningen Munkebo, hvor vi også spiser og hænger ud sammen. I den store sal i “forsamlingshuset” er vi, når vi mediterer, når der undervises, sharings og morgen-qigong ( hvis vi ikke laver qigong i morgenlyset udenfor, med udsigt over Limfjorden).

Pris

Prisen for hele retreatet er 3400 kr.

Som noget nyt kan du betale i 3 rater.
Første rate ( som fungerer som depositum og tilbagebetales ikke ved framelding) ved tilmelding. De næste rater falder 1. september og 1. oktober.

Skulle du blive forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads til en anden.

Skulle du være i tvivl, om retreatet er noget for dig, er du meget velkommen til at ringe til Frank på 4068 9961.

Mere info og program

Om stedet

Livø er en fantastisk ø. Jeg har været der mange gange og bliver hver gang slået af roen, naturen og stilheden der er på den lille ø. Vi bor i bygningen Munkebo, hvor vi også spiser og hænger ud sammen. Det er et stort hus med 28 sovepladser fordelt på 8 rum.

Max deltagerantal er 14 og det betyder at du bor på 2-mandsværelser.

Er du afsted med en anden eller andre, som du gerne vil bo sammen med, skriver du det i kommentarfeltet.
Der er et køkken og et stort opholdsrum og selvfølgelig en meget dejlig have til.

I den store sal i “Forsamlingshuset” er vi, når vi mediterer, når der undervises, sharings og morgen-qigong ( hvis vi ikke laver qigong i morgenlyset udenfor, med udsigt over Limfjorden).

Program:

Torsdag:
19:00 Kursusstart
21:30 Noble Silence
…..
Fredag og lørdag:
07:00 Morgen Chi Gong
07:30 Meditation
08:00 Morgenmad.
10:00 – 12:00 Meditation og foredrag

12:30 Frokost

14:30 – 15:30 Walking meditation
16:00 – 18:00 Sharing

18:00 Aftensmad

19:30 Kursus
21:00 Meditation
21:30 Noble Silence
…..
Søndag
07:00 Morgen Chi Gong
07:30 Meditation
08:00 Morgenmad.
10:00 – 12:00 Meditation og foredrag

12:30 Frokost
Afrejse

Om måltiderne:
Måltiderne består af enkel økologisk vegetarisk mad. – Der serveres vand til måltiderne og der vil være vand kaffe og te, samt frugt, nødder og lign. til rådighed hele dagen.
Den første halve time af maden foregår i stilhed.
Efter den første halve time kan der tales igen og man er velkommen til at blive ved bordet og snakke.

Om undervisningen
Undervisningen i mindfulness vil først og fremmest handle om opmærksomhed i øjeblikket.
Vores opmærksomhed er det meste af tiden et andet sted, end lige her, og vi har brug for nogle konkrete teknikker til hele tiden at vende tilbage til dette øjeblik. Til nuet, til os selv. Vi kigger på psykologien og filosofien bag mindfulnesstænkningen, så du i langt højere grad selv kan være tilstede nu og her.

Om meditationerne
Meditation er selve “motoren” i mindfulness. Det er i meditationen, du træner den meditative tilstand, altså den tilstand hvor du bare er tilstede lige her og derfor oplever øjeblikket så meget mere intenst.
Der vil være en stille meditation både morgen og aften, samt en guidet meditation i forbindelse med undervisningen.
Du behøver ikke at have meditationserfaring.
De guidede meditationer vil ligge indtalt på hjemmesiden så du efter retreatet kan afspille dem når det passer dig.

Om Noble Silence:
Noble Silence betyder at der er stilhed. Man taler ikke og man forsøger i det hele taget ikke at larme.
Der er Noble Silence fra 21:30 indtil næste dag efter morgenmaden.
Selvom der er stilhed kan man godt nyde aftenen sammen, – læsning, tur ved stranden, tedrikning og lign.
Jeg har selv mange dejlige minder med socialt samvær, samtidig med stilheden.
For mit eget vedkommende er det ikke svært at gå ind i stilheden – det svære er, at gå ud af den igen 🙂

  • Torsdag d. 4. – søndag d. 7. oktober 2018
  • 3.400,-

Yoga retreat Sanden-Bjerggaard

Forkæl dig selv med en weekend med masser af yoga. Tid til ro, fordybelse, selvindsigt. Tid til bare at være.  Gåture ved stranden. En god bog. Tid til at pleje dig selv.

Prisen inkluderer flg:

• To overnatninger i dobbeltværelse med helpension. Tillæg ved enkeltværelse 200 (400 kr fra 2018) kr.
• Yoga, meditation og gong bad.
• Morgenmad
• Frokostbuffet
• Aftenbuffet
• Der serveres kun vegetariske retter
• Frisk frugt, tørret frugt og nødder.
• Kildevand, kaffe, te, varm chokolade samt kaffespecialiteter til rådighed på buffet under hele opholdet.
• Suppleret med koffeinfri kaffe, grøn te og sojamælk.

Program

Fredag

Kl 16:00-17:00 Ankomst og check-in

Kl. 17.00-19.00 Velkommen og efterfølgende hatha yoga

Kl. 19.00 Middag

Kl. 20.30 – 21.30 Gong-bad

Noble Silence til i morgen efter morgenmaden

Lørdag

Kl. 07.00 – 09.00 Blid morgenyoga praksis

Kl. 09.00 Morgenmad

Kl. 10.00 – 13.00 Mulighed for gåtur

Kl 13.00 – Frokost

Kl. 16.00-18.30 Yin yoga og vitaliserende selv-massage

Kl. 19.00 – Middag

Kl. 20.30 – 21.30 Gong-bad

Noble Silence til i morgen efter morgenmaden

Søndag

Kl. 07.00 – 09.00 Blid morgenyoga praksis

Kl. 09.30 Morgenmad

Kl. 11.00 Check-ud senest kl 11.

Kl 11.00 – 12.00 Yoga-Nidra

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tiden mellem undervisning og måltider står til din rådighed. Du kan gå tur ved det smukke Vesterhav, strikke, læse, nyde stilheden eller skabe nye bekendtskaber.

Tilmelding

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

  • Sverriggårdsvej 1, 9520 Skørping
  • Fredag d. 13/4 – Søndag d. 15/4 2018
  • 2.300,- (2.400,- fra 2018)

Mindfulness- og yogaweekend på Comwell Sport i Rebild Bakker

Mere information kommer

Tilmelding

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

  • Comwell Rebild Bakker
    Rebildvej 36, 9520 Skørping