Yin-Yogalæreruddannelse

Er du også blevet forelsket i Yin Yoga.
Har du mærket effekten på krop og sind.
Mærket hvad den lille pause i hverdagen gør for kroppen.

Måske er du blevet smertefri.
Eller har mærket følelsen af at svæve – lidt lettere – ud af yogalokalet efter en Yin Yoga time.

Nu får du, i center for yoga og mindfulness, mulighed for at fordybe dig endnu mere i Yin Yogaen.
Med en 40 timers Yin Yoga læreruddannelse har du mulighed for at gå endnu dybere.

Uddannelsen er bygget op omkring en række Yin Yoga stillinger som vi går meget i dybden med.
Stillinger som strækker og smidiggør din krop og dit sind. Som hjælper dig til at slippe dybe spændinger og blokeringer.

Yin Yoga læreruddannelsen hos center for yoga og mindfulness, skal ses som en hyldest til kroppen og dens forskelligheder. Derfor bruger vi meget tid på at gå i dybden med hver af de gennemgåede stillinger. Små justeringer gør en kæmpe forskel.
Du lærer hvordan du kan hjælpe dine deltagere ind i stillingen, hvor de kan have brug for hjælp. Du prøver, på egen krop, en lang række forskellige variationer der kan give hver enkelt det mest optimale stræk.
Du vil opleve at vi tager mange props til hjælp. Dette for at støtte kroppen bedst muligt i stillingerne, så du undgår at spænde op andre steder i kroppen.
Her går vi i dialog med hinanden og udveksler oplevelser fra de forskellige Yin øvelser. På denne måde udvides vores forståelse for kroppens anatomiske forskelligheder.

Med dyb respekt for kroppens grænser vil du lære de variationer at kende som er bedst for din krop, men samtidig have en bred vifte af variationer som du kan bruge når du skal hjælp andre ind i stillingerne.

Hver undervisningsdag vil du desuden blive guidet gennem et Yin Yogaprogram.

Deltagelse

Hvis du er interesseret i at undervise Yin Yoga på egne yogahold skal du have minimum 100 timers Yogalæreruddannelse for at få certifikat. Yogalærere fra alle yogaretninger kan være med.
Har du ikke allerede en yogalæreruddannelse, kan du kombinere Yin Yoga uddannelsen med vores Hatha yogalæreruddannelse, og når denne er bestået, få udleveret dit certifikat fra Yin Yoga uddannelsen.
Hvis du bare er vild med Yin Yoga, hvad det gør ved krop og sind, og bare ønsker det til din egen praksis er du velkommen til at deltage alligevel. Her får du ikke udleveret certifikat.

Manual og certifikat er inkluderet i prisen.

Mød Sanni

Yderligere information om denne yogalæreruddannelse

Du skal ikke op til eksamen for at bestå uddannelsen, men du skal deltage begge weekender for at få dit certifikat.

Undervisningslokalet er lyst og indbydende og der er alt hvad vi får brug for til yogaen. Fra yogamåtter, tæpper og pøller til klodser og bælter. Du er selvfølgelig altid velkommen til at medbringe egen måtte og props hvis du ønsker det.

Der er te og vand i pauserne. Maden medbringer du selv. Vær opmærksom på at der ikke er mikroovn eller køleskab. Der er glas og tallerkner samt bestik til rådighed. Efter endt frokost og sidst på dagen hjælper vi selvfølgelig hinanden med at rydde væk så lokalet efterlades rent og ryddeligt.

Jeg forventer at du møder op veludhvilet og engageret. Du skal have lyst til at arbejde koncentreret med øvelserne, gå i dybden med dine hjemmeopgaver og du skal have lyst og overskud til at se ind. Du skal være indstillet på en indre rejse, som for nogen til tider kan være hård. Du kommer til at arbejde med dig selv, dit syn på dig selv og din omverden.

Du skal have lyst til at gå i dybden med din egen yogapraksis, samtidig med at du forventes at afsætte den tid der kræves for at for dygtiggøre dig indenfor yogaen. Dette både både fysisk, mentalt og i forbindelse med diverse opgaver, individuelt og i fællesskab.
Som udgangspunkt forventes et fremmøde på 100%. For at få certifikat er der et krav om min. 90% fremmøde.

Uddannelsen er på sammenlagt 40 timer fordelt over to intense weekender.

Uge 38:
Fredag den 20. september kl 9.00 – 16.00
Lørdag den 21. september kl 9.00 – 16.00
Søndag den 22. september kl 10.00 – 16.00

Uge 41:
Fredag den 11. oktober kl 9.00 – 16.00
Lørdag den 12. oktober kl 9.00 – 16.00
Søndag den 13. oktober kl 10.00 – 16.00

Sanni er certificeret Yin Yoga lærer og har taget ‘Yin Yoga Teacher Training’ samt uddannelsen ‘Assisted Yin Yoga’ ved Joe Barnett.

Mød Sanni her

Pris: 4850,-
Prisen er for 40 timers Yin Yoga uddannelse, brug af yogamåtter/props, manual og certifikat.
Der er selvfølgelig te på kanden, frugt, nødder og chokolade til pauserne.

Meld dig til her!