Saltkarret.
Der er det her gamle billede, der handler om et kar, med noget vand i. Der er kommet meget salt i vandet, så det er udrikkeligt. Så hvad gør jeg med vandet, jeg ikke kan drikke. Når først saltet er blandet i vandet kan jeg ikke fjerne det.
Men jeg kan hælde mere vand i karret. Meget mere. Så saltopløsningen til sidst bliver så let, at vandet faktisk kan drikkes.
Der ér lidelse i mit liv. Det er et grundvilkår. Ting, der ikke gik, som jeg håbede. Kære, som jeg mistede af den ene eller anden grund. Sygdom. Utilfredshed. Skuffelser. Ondt i knæet. Stress. 4 kg for meget.
Jeg kan nemt komme til at gå og vente på, at det hele bliver bedre. At lidelsen forsvinder. Når jeg er ovre denne periode, bliver det hele bedre. Når jeg får en kæreste, bliver alting bedre. Når jeg får styr på den have, kan jeg ånde lettet op.
Lidelsen
Men lidelsen slipper jeg ikke af med – eller – jeg véd i hvert fald ikke om jeg gør. Der kan faktisk også ske det, at der bliver mere af den.
Men lige nu – her midt i alle de besværlige ting – er der en masse, der er værd at lægge mærke til. Hvordan kaffen, der står her ved siden af computeren, smager. Sollyset, der falder ind på træerne udenfor. Min vejrtrækning og min krop. Der er hele tiden noget at iagttage her i øjeblikket.
Når jeg opmærksom på nuet, folder øjeblikket sig ud. Med alle dets nuancer. Når jeg er tilstede lige her, er jeg ikke opmærksom på de besværlige ting, som tager mit humør. I stedet er jeg tilstede i det liv jeg har lige nu – helt ned i detaljen. Og det gør mig faktisk glad.
Vi er gladest når vi er tilstede i nuet.
Så at være tilstede i det her øjeblik, er at hælde mere vand i karret. Flytte fokus til det, der er lige nu. Opleve nuancerne. Lydene. Luften i mod huden.
Være i kontakt.
Forbundet.
