Mød Sanni

Om Sanni

Jeg er uddannet Hatha yogalærer på Yogaskolen i Herskind. En spændende og meget dybdegående uddannelse over to år med over 400 timers teacher training. Mine skønne undervisere er nu begge pensionerede og uddannelsen findes ikke længere. Det var en uddannelse, der på mange måder ændrede mit liv. Fra da af har hele mit arbejdsliv drejet sig om yoga. Jeg underviser pt. 8 faste ugentlige hold i egne lokaler. Afholder yogaretreats i Danmark flere gange årligt og har, sammen med min mand Frank, gennem de sidste fire år holdt mindfulness og yogaretreats på Hotel Comwell Sport i Rebild Bakker.

Et års tid efter jeg afsluttede min uddannelse som Hatha Yogalærer hørte jeg om Yin Yoga og det blev starten på en uddannelse inden for denne smukke disciplin. Her er jeg uddannet af Joe Barnett og har fulgt hans teacher training som en overbygning på min første uddannelse og efterfølgende også Assisted Yin Yoga Teacher Traning. Dette har for mig vist sig at være en skøn kombination af to yogaretninger som på den mest fantastiske måde komplimenterer hinanden.